Derfor opstår belægninger i partikelfilteret
Når årsagerne til sodaflejring i partikelfilteret skal kortlægges, kan de inddeles i 4 grupper. Den væsentligste årsag er kørselsmønsteret. Men også miljøkravene og disses indflydelse på motorens konstruktion spiller en stor rolle. Endelig er det ikke ligegyldigt, hvad vi hælder i tanken. Lad os starte med den helt store partikeldræber.
- Kørselsmønsteret bestemmer renseinterval
Korte ture soder! Når bilen ikke når at blive ordentligt varm, vil regenereringen udeblive, og soden vil ophobes i partikelfilteret. Til sidst må bilen på værksted og tvangsregenereres. Men lange ture soder faktisk også, når den konstante hastighed på motorvejen får soden fra EGR-ventilen til at brænde fast i indsugningsmanifolden.
For partikelfilteret er det dog de korte ture med koldmotor, køkørsel (bykørsel) og tomgangskørsel, som belaster partikelfilteret hårdt og i nogle tilfælde får det til at give op. - Miljøkrav mindsker tolerancerne
Med stadigt skrappere miljøkrav og den gældende Euro 5 norm for dieselkøretøjers tilladte maksimaludledning, er fabrikanterne tvunget ud i at forfine teknikken under motorhjelmen. Finere tolerancer og ny elektronik i motoren har mindsket udledningen af skadelig Nox og CO2 betragteligt, men bilisterne betaler prisen, når de mikroskopiske huller i dyserne opfanger en urenhed eller sodpartikel i brændstoffet. - Den der smører godt…
Motorens alder og slid er også afgørende for en optimal forbrænding, som holder partikelfilteret i topform. Og nu vi er ved alder, så må brændstoffet heller ikke være for gammelt! Dieselolie tilsættes forskellige additiver hen over året, om vinteren tilsættes f.eks. additiv som modvirker, at paraffinen i brændstoffet stivner. Diesel iblandet biokomponent er væsentlig mere følsom overfor vand og slam end diesel uden biokomponent. Det tiltrækker vand, som er med til at give forurening i form af små mikrober, som nedsætter forstøvningen og bidrager til sod. - Husk ServiceRens
Mange ting kan altså gå galt, men heldigvis er det som regel muligt at rense og forebygge med ServiceRens 1D+ i brændstoffet eller rense med Injector Cleaner, når der er behov. Partikelfilter renses med PartikelfilterRens. Husk efter rensning at anvende ServiceRens 2D for at rense katalysator og neutralisere den basiske væske i PartikelFilterRens’en.






