new direct produkter

Nye benzinmotorer forbrænder ved højrere temperaturer!


RENSESERIE TIL MODERNE MOTORER


Motorer med direkte benzinindsprøjtning (DI-motorer) kan ikke renses effektivt med almindelige rensemidler og additiver. Derfor tilbyder Bell Add en serie rensemidler, new direct, som er målrettet de højtydende DI-motorer.
Med serien af rensemidler og additiver, new direct, præsenterer Bell Add en effektiv løsning på de særlige udfordringer, som DI-motoren skaber i relation til aflejringer af sod og koks.
Højere temperaturer i forbrændingskammer og dyser på DI-motoren stiller anderledes høje krav til kemien, som hidtil har vist sig ikke at være i stand til at opløse og fjerne den hårdt brændte sod og koks, som aflejres omkring dyser og i forbrændingskammer. Med new direct angribes sod og koks direkte dér, hvor det kan udgøre et problem for motorens driftssikkerhed.

Højere temperaturer – hårdere koks
Mens bilmotorer med indirekte benzinindsprøjtning får tilført benzin- og luftblandingen over ventilerne, hvorved disse holdes rene af det tilsatte additiv, så bliver brændstoffet sprøjtet direkte ind i forbrændingskammeret på DI-motoren. Med et langt højere indsprøjtningstryk forstøves benzinen, så dråbestørrelsen er mellem 6 og 10 gange mindre end i gængse motorer - og det skaber flere og mindre partikler og højere temperatur i forbrændingskammeret. Som følge heraf kan en mikroskopisk del af benzinen antændes på og nær dysespidsen. Herved udtørres dysespidsen imellem indsprøjtningerne, og det er denne udtørring, som forårsager koksdannelse, der kan ende med at blokere de ekstremt fine sprøjtehuller i dysehovedet.

Direkte indsprøjtning vinder frem
DI-motoren er ikke en ny opfindelse. Den blev først sat i serieproduktion til personbiler i 1997 af Mitsubishi, som med introduktionen af Carisma GDI opnåede en 20% besparelse i brændstofforbruget. Med nye og strengere krav til forurening og brændstoføkonomi, og ønsket om downsizing af bilmotorerne uden at det går ud over trækkraften, så vil DI-motoren snart tegne sig for 25% af bilparken. Alle bilproducenter har i dag direkte indsprøjtningsmotorer på programmet, de hedder bare noget forskelligt: TFSI, DIG, EcoBoost, TSI, DISI, TCe, FSI, JTS, HPi, GDI m.fl.
”DI-motoren vinder stadigt større udbredelse, teknologien er fremtiden for benzinmotoren, og med new direct er vi nu i stand til at håndtere de problemer, som teknologien medfører, og dermed bane vejen for en endnu mere miljørigtig bilpark”.

Tre forskellige produkter
New direct findes ligesom de hidtidige additiver og rensemidler til benzinmotorer i tre forskellige produkter, med hver deres egenskaber: ServiceRens 1B+ new direct, som er beregnet til værkstedsbrug i forbindelse med service – Benzin Additiv new direct til vedligeholdelse mellem service – samt InjectorCleaner new direct til koncentreret rens af indsprøjtningssystem og forbrændingskammer.

 

Se mere om
Bell Add ServiceRens 1B+ new direct 
Bell Add Additiv new direct  
Bell Add InjectorCleaner new direct


 

find forhandler